Dreadlock FAQ

Lus i dreadlocks - hvad gør du, og skal håret klippes af?

Lus i dreadlocks - hvad gør du, og skal håret klippes af?

 

Lus i dreadlocks? Sådan gør du

Har du fundet lus, og er din første tanke: “Skal jeg nu klippe mine dreadlocks af?”

Nej, lus betyder ikke, at dine dreadlocks skal klippes af. Der findes behandlinger, hvor gennemkæmning ikke er nødvendig, så start med behandlingen - ikke saksen.

Vi har udviklet Creeps Tincture til brug ved lus i dreadlocks. Den vandbaserede spray er nem at fordele ved rødderne, og brugsvejledningen kræver ikke, at du kæmmer dine dreadlocks igennem. Den kan desuden også bruges forebyggende. Her tager vi dig gennem trinene til at diagnosticere lus, hvordan du slipper af med dem og hvordan du forebygger lus.

Er du i tvivl om, det overhovedet er lus?

Kløe alene betyder ikke, at du har lus. Få gerne en anden til at kigge grundigt mellem dine dreadlocks, især bag ørerne og i nakken. Levende lus bekræfter, at der er lus; små hvide flager gør ikke. Luseæg sidder fast på hårstråene, mens hudflager lettere løsner sig. Er du stadig i tvivl, så få hjælp til at tjekke, før du behandler.

Sådan bruger du Creeps Tincture

  1. Start i tørt hår. Brug handsker, da produktet er meget bittert.
  2. Spray hele hovedbunden grundigt. Del dine dreadlocks til side undervejs. Massér forsigtigt, især i nakken, bag ørerne og langs hårgrænsen.
  3. Spray cirka 10 cm ned i dine dreadlocks, så produktet også fordeles på håret nær hovedbunden.
  4. Dæk håret med en plastikhætte eller en plastikpose, og lad virke i én time.
  5. Skyl grundigt, og vask med shampoo, gerne 2 gange.
  6. Gentag efter ca. 5 dage. Sæt gerne en påmindelse på telefonen med det samme, så anden behandling ikke bliver glemt.

Undersøg også resten af husstanden, og behandl alle med påviste lus samme dag.

Et fuldt behandlingsforløb med Creeps Tincture består af én behandling og en gentagelse ca. 5 dage senere. Det er vigtigt at gennemføre begge behandlinger, også selvom du ikke længere kan se levende lus efter første behandling.

Vores erfaring er, at ét fuldt behandlingsforløb som regel er nok, når vejledningen følges grundigt. Vi har indtil nu ikke fået tilbagemeldinger om, at lusene stadig var der efter et fuldt behandlingsforløb.

Finder du stadig levende lus bagefter, kan behandlingsforløbet gentages.

Forebyggelse - hvad kan du gøre i hverdagen?

Har du børn i institution, eller arbejder du tæt med børn? Så vær ekstra opmærksom, når der er besked om lus. Lus smitter især gennem direkte hårkontakt, ikke nødvendigvis fordi vejret bliver koldere. Saml gerne dine dreadlocks, begræns hårkontakt ved kendt smitte, og få hovedbunden tjekket jævnligt.

Creeps Tinctures kan også forebyggende brug med 1-2 sprays én gang om ugen. Produktet skal ikke skylles ud.

Du kan også forebygge med andre produkter der indeholder tea tree. Tea tree findes allerede i flere af vores produkter på grund af sine gode antibakterielle egenskaber. Hvem ved, måske du allerede forebygger lus uden at vide det?

Vores produkter med tea tree

Tea tree findes i flere af vores produkter, men de har forskellige opgaver:


Når det klør, men ikke skyldes lus

Skyldes generne tørhed, er Rescue Tonic vores hverdagshelt til hovedbundsplejen. Ryst flasken, spray direkte på hovedbunden, og massér let. Den er udviklet til at fugte og give en kølende fornemmelse og kan bruges direkte efter og mellem hårvaskene. Den er hovedbundspleje - ikke lusebehandling.

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål til produkterne eller brugen. Vi hjælper dig gerne med at finde rundt i din dreadlockpleje.

Læs næste

Hvordan fjerner man dreadlocks? (uden at klippe håret af)
Hvordan bruger man hæklenål til dreadlocks