Ny med dreadlocks? Alt du skal vide den første tid

Ny med dreadlocks? Alt du skal vide den første tid

Guide til nye dreadlocks - sådan kommer du godt fra start

Tillykke med dine nye dreadlocks!

Hvis du sidder med en masse spørgsmål lige nu, er du langt fra den eneste.

Må jeg vaske dem?
Er det normalt, at de stritter?
Hvorfor klør min hovedbund?
Gør jeg det rigtigt?

Den første tid med dreadlocks kan føles overvældende. Den gode nyhed er, at langt de fleste ting, du oplever de første måneder, er helt normale.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste ting, du skal vide, hvad du kan forvente, og hvordan du giver dine dreadlocks den bedste start. Undervejs linker vi til vores mere dybdegående guides, hvis du vil læse mere om et bestemt emne.


De 5 vigtigste ting at vide

  1. Vask, når din hovedbund har brug for det.
  2. Sørg altid for, at dine dreadlocks bliver helt tørre.
  3. Palm rolling er den vigtigste vane i den første tid.
  4. Frizz og løse hår er en naturlig del af modningsprocessen.
  5. Brug residue-free produkter.


Det er helt normalt at...

Hvis du aldrig har haft dreadlocks før, kan den første tid godt komme bag på dig.

Mange bliver bekymrede, fordi deres dreadlocks allerede efter få dage eller uger ser anderledes ud, end da de forlod salonen. De bliver blødere, mere fluffy og mindre "perfekte", og pludselig dukker der en masse spørgsmål op. Det betyder heldigvis ikke, at noget er galt. Tværtimod er det som regel et tegn på, at dine dreadlocks er i gang med at modne.

I løbet af de første måneder er det helt normalt at opleve:

  • en hovedbund, der klør eller føles lidt irriteret
  • frizz og løse hår, der stikker ud dreadlocks, der bliver flade efter en nat på puden
  • dreadlocks, der føles blødere efter hårvask
  • dreadlocks, der krymper og mister lidt længde
  • dreadlocks, der ser mindre "færdige" ud end den dag, de blev lavet 

Hvis du kan nikke genkendende til flere af de ting, er du sandsynligvis præcis dér, hvor dine dreadlocks skal være.

I resten af guiden gennemgår vi, hvorfor det sker, hvad du kan gøre, og hvilke vaner der gør den første tid meget nemmere.


Sådan ser modning faktisk ud

En af vores kunder startede sin dreadlock-rejse med kun at få lavet de nederste rækker af håret. I løbet af det næste år fik hun gradvist lavet resten. Det betyder, at hun i dag har dreadlocks i flere forskellige aldre på samme hoved. Det giver en helt unik mulighed for at se, hvordan nye dreadlocks udvikler sig.

På billederne herunder kan du tydeligt se forskellen mellem de umodne og de modne dreadlocks.

De modne dreadlocks er mere kompakte, glatte og ensartede. De nye har flere løse hår, mere fylde og små buler undervejs. Det er ikke et tegn på, at der er gået noget galt. Det er sådan modningsprocessen ser ud.

Side-by-side comparison of new and mature dreadlocks, showing how dreadlocks become denser, smoother and more compact over time.
Hvis du er nysgerrig på, hvad du kan forvente gennem hele det første år, har vi lavet en komplet guide til dreadlocks' fire udviklingsstadier.

→ Læs guiden: Dreadlocks' 4 stadier


Din første hårvask

"Hvornår må jeg vaske mine nye dreadlocks?"
Det er nok det spørgsmål, vi får allermest.

Du har måske hørt, at du skal vente flere uger. Andre siger, at du skal vaske dem med det samme. Sandheden er, at der ikke findes et bestemt antal dage, der passer til alle.

Den bedste tommelfingerregel er:
Vent så længe du kan - men vask dem, når hovedbunden begynder at klø.

Kløe er ofte kroppens måde at fortælle, at det er tid til en hårvask.

Når først du er kommet i gang med din rutine, vil de fleste have glæde af at vaske deres dreadlocks omkring én gang om ugen. Nogle vasker lidt oftere, andre lidt sjældnere - det afhænger blandt andet af din hovedbund, dit arbejde og hvor aktiv du er.

Træner du meget eller sveder meget i hverdagen, er det helt fint at skylle håret med vand mellem hårvaskene, hvis det føles rart.

Vil du vide mere om hårvask, har vi skrevet en komplet guide, der går meget mere i dybden.

→ Læs vores guide: Sådan vasker du dine dreadlocks


Vælg altid en residue-free shampoo

Når du vælger shampoo til dine dreadlocks, er det vigtigste, at den er residue-free.
En residue-free shampoo skylles helt ud af håret og efterlader ikke rester, som med tiden kan samle sig inde i dreadlocks. Derfor er alle RAW ROOTs shampooer udviklet uden ingredienser, der efterlader belægninger.

Er du nysgerrig på, hvad "residue-free" egentlig betyder, og hvorfor det er så vigtigt til dreadlocks, kan du læse vores guide her.

→ Hvad betyder residue-free shampoo?

Er du i tvivl om, hvilken shampoo der passer bedst til dig, har vi lavet en guide, der hjælper dig med at vælge.

→ Læs guiden: Hvilken dreadlock shampoo skal jeg vælge?


Derfor anbefaler vi Greenie Genie til nye dreadlocks

Hvis vi kun måtte vælge én shampoo til helt nye dreadlocks, ville det være Greenie Genie Soap Bar.
Ikke fordi de andre shampooer ikke er gode - men fordi Greenie Genie er udviklet med ingredienser, der passer særligt godt til den første tid.

Når man får lavet dreadlocks, bliver hovedbunden ofte lidt stresset. Det er forventeligt, og kan vise sig som kløe eller irritation.

Greenie Genie er en urtebaseret sæbebar udviklet til at hjælpe en stresset hovedbund tilbage i balance. Den indeholder også Himalayasalt, som giver ekstra struktur til nye dreadlocks.

Det er derfor, den er en fast del af vores Exclusive Dreadlock Starter Kit.
Har du andre behov - for eksempel en meget tør hovedbund - kan du sagtens supplere med en af vores andre shampooer.

Vi anbefaler at vaske håret to gange. Første vask renser hår og hovedbund, mens anden vask er en god mulighed for at vælge den shampoo, der passer bedst til din hovedbunds aktuelle behov.

Din hovedbund kan ændre sig over tid. Det, der passer bedst lige efter du har fået lavet dreadlocks, er ikke nødvendigvis det samme som seks måneder eller et år senere. Derfor kan du sagtens skifte mellem forskellige residue-free shampooer eller kombinere dem i den samme hårvask.


Sørg altid for, at dine dreadlocks bliver helt tørre

Selve hårvasken er kun den halve opgave.
Det er mindst lige så vigtigt, at dine dreadlocks får lov til at tørre helt igennem bagefter.

Dreadlocks kan holde på mere vand, end man lige tror, og hvis de ofte forbliver fugtige indeni, kan det med tiden føre til dårlig lugt og skabe ubalance i både hår og hovedbund.

Pres forsigtigt overskydende vand ud med et håndklæde - undgå at gnide - og sørg for god luftcirkulation, mens de tørrer. Vent med at sætte håret op eller tage hue på, til dine dreadlocks er helt tørre.

Har du lange eller meget tykke dreadlocks, kan et bambus mikrofiberhåndklæde eller en Dreadlock Tørrehætte gøre tørretiden både hurtigere og mere behagelig.

Kort opsummeret
✓ Vask, når hovedbunden begynder at klø.
✓ Brug altid en residue-free shampoo.
✓ Greenie Genie er et godt valg til nye dreadlocks.
✓ Vask gerne håret to gange.
✓ Lad altid dine dreadlocks tørre helt.


Din første plejerutine - hold den enkel

Når først du har styr på hårvasken, er resten faktisk ret enkelt.
Du behøver ikke en lang rutine eller en hylde fyldt med produkter. De fleste nye dreadlocks har brug for de samme få ting igen og igen: en ren hovedbund, lidt hjælp til at holde formen og den rigtige type fugt.

Det vigtigste er, at du gør lidt - men gør det jævnligt.


Palm rolling - den vigtigste vane i den første tid

Hvis der er én ting, vi vil anbefale alle med nye dreadlocks, så er det at gøre palm rolling til en daglig vane.

Palm rolling hjælper dine dreadlocks med at holde formen, reducerer flade sider efter søvn og støtter håret i at trække sig naturligt sammen, mens det modner.
Det behøver ikke tage lang tid. Et par minutter om dagen er nok for de fleste.

Palm rolling trin for trin. Fordel en lille smule Tightening Gel på dreadlocken, og rul den blidt mellem håndfladerne, mens du bevæger hænderne op og ned ad dreadlocken. Et par rolige bevægelser er nok - du behøver ikke bruge kraft.

Mange vælger også at palm rolle deres dreadlocks efter hårvask, mens de stadig er håndklædetørre eller let fugtige. På det tidspunkt er håret mere medgørligt, og det er et oplagt tidspunkt at hjælpe dreadlocksene med at finde formen igen.

Step-by-step illustration showing the correct palm rolling technique for maintaining dreadlocks by rolling the lock between the palms while moving up and down.
Hvis du ikke allerede ved, hvordan man palm roller, har vi lavet en guide, hvor vi viser teknikken trin for trin.

→ Læs vores guide til vedligeholdelse af dreadlocks.


Giv nye dreadlocks fugt - men vent med olie

Det kommer bag på mange, men helt nye dreadlocks har ikke brug for olie i længderne.

Normalt er olie en vigtig del af en dreadlock-rutine, men de første måneder er håret stadig i gang med at filtre og modne. Olie kan gøre håret for glat og gøre det sværere for dreadlocks at udvikle sig naturligt. Derfor anbefaler vi i stedet vandbaseret fugt.

Tightening Gel er den primære fugtkilde, vi anbefaler til nye dreadlocks. Den passer perfekt til palm rolling og giver den vandbaserede fugt, som håret har brug for i den første tid.

Derfor er Tightening Gel er en del af vores Exclusive Dreadlock Starter Kit.

Efter omkring seks måneder - eller når dine dreadlocks begynder at føles mere modne - kan du gradvist begynde at introducere olie i længderne, hvis de føles tørre.

Er du i tvivl om, hvornår dine dreadlocks er klar, kan du starte med at blande en enkelt dråbe Hydrating Oil sammen med Tightening Gel. Det giver lidt ekstra næring uden at gøre håret for glat.


Rescue Tonic - når hovedbunden har brug for lidt ekstra omsorg

Selvom kløe og irritation er helt normalt, betyder det ikke, at du bare skal acceptere det.

Hvis din hovedbund føles tør, varm eller irriteret, kan Rescue Tonic være en stor hjælp - derfor er den selvfølgelig også en del af vores Exclusive Dreadlock Starter Kit.
Spray den direkte på hovedbunden, når du har behov for det - både efter og mellem hårvask.

Den virker kølende og beroligende, og mange oplever, at den hurtigt dæmper kløen.

Et lille tip: Opbevar flasken i køleskabet om sommeren. Så føles den ekstra kølende på en varm eller solpåvirket hovedbund.

Vil du have det hele samlet ét sted?

Hvis du helst vil slippe for selv at finde de produkter, der giver mest mening i den første tid, har vi samlet dem i vores Exclusive Dreadlock Starter Kit.

Kittet samler de produkter, vi oftest anbefaler til den første tid:

  • Greenie Genie Shampoo Bar
  • Tightening Gel
  • Rescue Tonic
  • Satin Lined Sleep Tube
  • Hæklenåle

Det er de produkter, vi oftest anbefaler til nye dreadlock-ejere, fordi de dækker de behov, de fleste oplever i den første tid. Når dine dreadlocks modner, kan du altid bygge videre på rutinen med produkter, der passer til netop dine behov.

Kort opsummeret
✓ Palm roll lidt hver dag.
✓ Brug Tightening Gel som din primære fugtkilde.
✓ Vent med olie i længderne de første måneder.
✓ Brug Rescue Tonic, når hovedbunden har brug for det.
✓ Tilføj flere produkter, når dine behov ændrer sig - ikke fordi du føler, du bør.


Lær at vedligeholde dine dreadlocks - lidt ad gangen

Når du har haft dine dreadlocks i kort tid, vil du sikkert lægge mærke til, at der kommer flere og flere løse hår. Det er en naturlig del af modningsprocessen

Nogle vælger at lade dem være, mens andre godt kan lide at samle dem igen undervejs. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på - det handler om det udtryk, du ønsker.


De såkaldte "sommerfugle"

Ser du løse totter eller "buler" på dine nye dreadlocks? Hos os kalder vi dem kærligt sommerfugle, og de er blot løse hår, som endnu ikke har fundet deres plads i dreadlocken.

Close-up of a new dreadlock with a loose "butterfly" section where hair has not yet locked into the dread. This is a normal part of the early dreadlock journey.

Palm rolling hjælper mange af dem med tiden. Ønsker du et mere samlet udtryk, kan de forsigtigt arbejdes ind med en hæklenål 


Sådan lærer du at bruge en hæklenål

Mange bliver nervøse første gang de skal bruge en hæklenål. Det behøver du ikke være. Du må gerne begynde at øve dig allerede fra starten - så længe du arbejder roligt og forsigtigt.

For nogle giver det en stor tryghed selv at kunne samle de løse hår, der naturligt kommer efter de første hårvaske. Det betyder ikke, at du skal vedligeholde alle dine dreadlocks hele tiden - kun at du kan hjælpe enkelte løse hår lidt på vej, når du har lyst.

En hæklenål skal ikke bruges til at trække hår igennem hele dreadlocken.
Den skal bruges til forsigtigt at hjælpe de løse hår ind, hvor de naturligt hører hjemme.
Kort fortalt handler teknikken om at:

  • fange de løse hår med hæklenålen
  • føre dem blidt ind i dreadlocken
  • dreje nålen let, så hårene slipper igen
  • trække nålen ud uden at rive i håret

Hvis der sidder hår fast på nålen, når du trækker den ud, er det ofte et tegn på, at teknikken skal justeres.

Målet er at bevare håret - ikke rive det over.

→ Se vores guide til vedligeholdelse med hæklenål på YouTube.

Close-up showing the correct crochet hook technique for gently pulling loose hairs into a dreadlock without damaging the hair.Det vigtigste er ikke at overgøre det

En af de mest almindelige fejl er at tro, at nye dreadlocks skal være helt faste.
Det skal de ikke. Nye dreadlocks er naturligt blødere end modne dreadlocks, og de har brug for plads til at udvikle sig.

Hvis du hækler dem for meget, kan de blive unødigt hårde og miste noget af den naturlige bevægelse, som de skal have i modningsprocessen. Lad derfor være med at forsøge at få dem til at se "færdige" ud. De skal nok blive tættere og mere faste med tiden.


Hvornår er det tid til repair?

Efter et par måneder begynder dit hår at vokse ud ved hovedbunden.
De fleste vælger at få lavet en større vedligeholdelse (repair) cirka hver 3.-4. måned, afhængigt af hvor hurtigt håret vokser, og hvilket udtryk de ønsker.

Her bliver udgroningen ved hovedbunden vedligeholdt, og din loctician vil samtidig typisk samle løse hår og "sommerfugle", så dine dreadlocks igen får et mere samlet udtryk.

Langt de fleste får lavet repair hos deres loctician, da det kan være svært at vedligeholde sin egen bund - især de steder, man ikke selv kan se.

Har du ikke lyst til selv at lære hæklenålen, er det altså helt okay. Du kan sagtens nøjes med palm rolling i hverdagen og lade din loctician tage sig af vedligeholdelsen, når det er tid til repair.


Spørgsmål, mange får den første tid

Den første tid med dreadlocks byder på mange spørgsmål. Her har vi samlet nogle af dem, vi får allermest.


Hvad er forskellen på Tightening Gel og Tightening Spray?

Både Tightening Gel og Tightening Spray hjælper med at samle løse hår og vedligeholde dine dreadlocks - forskellen ligger i, hvad de tilfører håret.

Tightening Gel arbejder med fugt, pleje og et naturligt, fleksibelt hold. Den er derfor et oplagt valg til palm rolling og er den primære fugtkilde, vi anbefaler til helt nye dreadlocks.

Tightening Spray giver derimod mere tekstur og et fastere hold. Den er især god, hvis du gerne vil dæmpe flyvske hår eller skabe ekstra grip, når du arbejder med en hæklenål.
Mange bruger faktisk begge produkter i deres rutine - ikke fordi det ene erstatter det andet, men fordi de har hver deres styrker.


Hvad hvis jeg gerne vil holde mine dreadlocks friske mellem hårvaskene?

Det er måske ikke tid til en hårvask endnu, men dine dreadlocks trænger til at føles friske igen.
Her er Refreshing Mist et af de produkter, mange bliver overraskede over.
Selvom navnet måske lyder som en duftspray, er den meget mere end det.
Refreshing Mist fjerner straks lugt og bakterier og tilfører samtidig plejende ingredienser. 
Den er især skøn efter træning, en lang arbejdsdag, en tur på restaurant eller hvis dine dreadlocks bare trænger til en hurtig opfriskning.
Det er ikke en erstatning for hårvask - men den kan udsætte næste hårvask og gøre ventetiden meget mere behagelig.


Hvad hvis mit hår har svært ved at locke?

Nogle hårtyper filtrer hurtigere end andre.
Hvis dit hår har svært ved at holde formen, kan Dry Shampoo (Lock Powder) være en hjælp.
Den giver ekstra tekstur og "grib", hvilket kan gøre det lettere for håret at locke og samtidig give lidt mere fylde ved rødderne.
Den er dog ikke noget, de fleste behøver fra dag ét - men den kan være et godt supplement, hvis du oplever, at dit hår er meget glat eller svært at arbejde med.


Hvad hvis jeg er bekymret for lus?

Har du børn i institution eller skole, eller arbejder du et sted, hvor lus ofte er i omløb, kan Creeps Tincture være en god ekstra tryghed.
Den kan både bruges forebyggende og som en del af behandlingen, hvis uheldet skulle være ude.
For de fleste bliver den aldrig nødvendig - men mange er glade for at have den stående, hvis behovet opstår.


Må jeg bruge balsam?

Ja - men ikke i selve dreadlocks.
Balsam gør håret glattere og modarbejder den naturlige modningsproces.
Har du løst hår ved siden af dine dreadlocks, for eksempel pandehår eller partial dreadlocks, kan du sagtens bruge balsam i det løse hår. Sørg blot for at adskille det løse hår og dreadlocks, når du skal bruge balsam.


Må jeg farve mine dreadlocks?

Ja.
At farve dreadlocks er i princippet ikke anderledes end at farve løst hår.
Hvis du bruger en hjemmefarve, skal du dog være opmærksom på, at nogle farver indeholder balsam eller plejende ingredienser, som kan gøre håret mere glat. Vask altid håret grundigt bagefter med en residue-free shampoo.


Må jeg gå i svømmehallen eller bade i havet?

Ja.
Saltvand og klor ødelægger ikke dine dreadlocks, men de kan udtørre både hår og hovedbund.
Skyl gerne håret med rent vand bagefter, og vask det med shampoo, hvis det har været udsat for meget klor.
Hvis du svømmer ofte, kan en Dreadlock Silicone Swimming Cap være en stor hjælp til at holde dreadlocks tørre.

→ Læs også vores guide til sommerpleje af dreadlocks.


Må jeg bruge dekorationer?

Ja.
Du må gerne bruge dreadlock-dekorationer allerede fra starten.
Fordi dine dreadlocks stadig er ved at forme sig, anbefaler vi dog, at du flytter dekorationerne jævnligt og tager dem af før hårvask.
Når dine dreadlocks bliver mere modne, kan dekorationer ofte blive siddende meget længere.


Må jeg detoxe mine dreadlocks?

Ikke endnu.
Vi anbefaler først at detoxe dreadlocks, når de er omkring et år gamle.
Indtil da er almindelig hårvask med en residue-free shampoo mere end nok.
Har du brug for en shampoo, der renser lidt ekstra grundigt, kan Midnight Magic Shampoo Bar være et godt valg. Den renser effektivt uden at være hård ved håret.

→ Læs vores komplette guide til dreadlock detox.


Hvornår ændrer rutinen sig?

Den første tid handler mest om at hjælpe dine dreadlocks med at modne.
Når de bliver ældre, ændrer behovene sig gradvist.

De første 6 måneder

  • Fokus på en sund hovedbund.
  • Vandbaseret fugt med Tightening Gel.
  • Palm rolling.

Efter cirka 6 måneder

  • Du kan begynde at bruge olie i længderne, hvis de føles tørre.
  • De fleste oplever færre løse hår.
  • Dine dreadlocks begynder at holde formen bedre.

Efter cirka 1 år

  • Nu er de fleste dreadlocks modne nok til, at du kan begynde at detoxe dem efter behov.
  • Plejerutinen bliver ofte mere fleksibel, og mange oplever, at de bruger mindre tid på vedligeholdelse end i starten.

→ Læs vores komplette guide til den løbende plejerutine for modne dreadlocks.


Hvornår bør du kontakte din loctician?

Selvom de fleste udfordringer kan klares derhjemme, er der situationer, hvor det er en god idé at få hjælp.
Kontakt din loctician hvis:

  • du oplever vedvarende smerter.
  • din hovedbund bliver meget irriteret eller betændt.
  • du er usikker på, hvordan du skal vedligeholde dine dreadlocks.
  • du gerne vil have hjælp til en større opstramning.
  • du bare har brug for et par erfarne øjne på dine dreadlocks.

Det er altid bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt.


Din dreadlock-rejse er først lige begyndt

Hvis du kun husker én ting fra denne guide, så lad det være dette:
Du behøver ikke gøre alting perfekt.

Vask, når hovedbunden har brug for det.
Palm roll lidt hver dag.
Hold dem helt tørre.
Giv dem vandbaseret fugt den første tid.

Frizz, løse hår og forandringer betyder som regel ikke, at noget er galt. De betyder, at dine dreadlocks er ved at modne.

Gem gerne guiden og vend tilbage til den, når der dukker nye spørgsmål op.

Reading next

Gør dine dreadlocks klar til sommeren